Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Algoritmer og kontroverser

April 9 @ 09:00 - 12:00

Hvordan regulerer vi algoritmerne, hvordan lærer vi at forstå dem, og hvordan får vi det bedste ud af dem? Næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, CEO for Microsoft Danmark, Nana Bule, og Tech ambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen, drøfter det vigtige emne på baggrund af præsentationen af målsætningen for projekt Algoritmer, Data og Demokrati.

Nye teknologier og digitale løsninger har en tendens til at blive svaret på alt. På genopbygningen efter coronapandemien, på eksportvæksten, på den grønne omstilling, på udviklingen af velfærdssamfundet og vores sundhedssektor, på en nemmere hverdag for mange. Algoritmerne er allerede overalt i vores hverdag. Mange steder uden at vi rigtigt bemærker det. Men hvem styrer dem egentlig? Hvem sætter rammerne for deres anvendelse? Har vi kompetencerne til at forstå, hvad algoritmerne kan gøre ved os og for os? Hvordan bruger vi algoritmerne til at styrke vores demokrati?

Det er store temaer, vi inviterer til at drøfte den 9. april 2021 kl. 9.00 til 12.00. Det gør vi for samtidig at markere starten på det jubilæumsprojekt, som VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har taget initiativ til. Fondene har bevilget 100 mio. kr. over ti år til et bredt forsknings- og oplysningsprojekt om den digitale udviklings konsekvenser, muligheder og udfordringer i forhold til demokratiet.

Projektet har fået navnet: Algoritmer, Data og Demokrati (ADD). Vinderne af forskningsprojektet blev fundet i januar, og nu er vi klar til at præsentere projektets første køreplan og initiativer.

På konferencen vil næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, Microsoft CEO, Nana Bule, samt Danmarks tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen, give hver deres bud på, hvordan vi henholdsvis bliver klar til de næste etaper af den digitale udvikling, hvordan vi skaber rammerne for at få det bedste ud af dem, og hvordan vi finder ud af at bruge udviklingen til at styrke demokratiet.

Hvornår: 9. april 2021 kl. 9:00-12:00.

Hvor: Alle interesserede kan være med på livestreaming. Tilmelding nødvendig. Link til livestreaming sendes til de tilmeldte umiddelbart før arrangementet. På grund af corona-restriktionerne kan kun en mindre kreds af særligt inviterede gæster være fysisk med til konferencen, som afholdes i DGI byens restaurant – Vestauranten.

Tilmelding: https://www.mm.dk/arena/konference/algoritmer-data-og-demokrati 
Absolut sidste frist for tilmelding til digital deltagelse er onsdag den 7. april 2021.

Programmet:
09:00: Velkomst
09:10: Præsentation af projekt Algoritmer, Data og Demokrati; Q&A med projektets nøglepersoner
10:30: Pause
10:40: De demokratiske og etiske udfordringer ved teknologierne, og hvordan regulerer vi dem; Næstformand EU-Kommissionen, Margrethe Vestager
11:00: Digitalt løft til 200.000 danskere frem mod 2024. Nana Bule, CEO Microsoft Danmark
11:20: Teknologien skal understøtte demokratiet ikke undergrave det. Danmarks techambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen om regeringens strategi for Danmarks teknologiske diplomati
12.00: Afslutning og tak for i dag. 

Praktik: Spørgsmål om deltagelse og praktik mv. kan rettes til Jakob Sørensen på jks@mm.dk

Om projektet: Læs mere om projektet her: https://veluxfoundations.dk/da/algoritmer-data-og-demokrati

På vegne af VELUX FONDEN OG VILLUM FONDEN og Algoritmer, Data og Demokrati-projektet

Lisbeth Knudsen

Details

Date:
April 9
Time:
09:00 - 12:00