Søges: Undervisingsassistenter til kursus i Viden og Samfund på DTU
Deadline: så hurtigt som muligt eller 25/1 2023.
På DTU Management søger vi undervisningsassistenter til at bistå på videnskabsteorikurset Viden og Samfund, et obligatorisk kursus om videnskab og teknologi i samfundsmæssig kontekst for alle ingeniørstuderende (5 ECTS). Kurset løber fra 28/2-2/5. Opgaven er sat af til at fylde 52 timer og vi behøver dig særligt til at rette opgaver, da kurset er et hybrid kursus med mange del-afleveringer. Du skal også være rådighed for spørgsmål på zoom samt forskellige administrative opgaver. Størstedelen af arbejdet kan foregå hjemmefra. Arbejdet ligger tirsdage og onsdage i de pågældende uger (påskeugen undtaget). Du skal være kandidatstuderende og have kendskab til STS. Aflønning sker efter SUL overenskomst. Ved interesse, send en kort beskrivelse af, hvorfor du gerne vil være hjælpelærer på kurset til Brit Ross Winthereik på browi@dtu.dk og vedhæft en karakterudskrift for dit nuværende studie.